Bæredygtig produktion handler om at skabe overskud for både økonomi og miljø, og det har Kalundborg Symbiose som lokalt partnerskab gjort i mange år med genanvendelse af 20 forskellige rest- og ressourcestrømme mellem virksomhederne. Bæredygtighed handler også om at tage et socialt ansvar og med en ny rammeaftale med den kommunale indsats Socialøkonomikalundborg styrker partnerskabet nu samarbejdet med lokale socialøkonomiske virksomheder.
En socialøkonomisk virksomhed er en privat virksomhed, der driver erhverv med det formål – gennem sit virke og indtjening – at fremme sociale og samfundsgavnlige formål.